Vi har modtaget henvendelser om, at der i øjeblikket udsendes phishingmails, som misbruger Influentials' navn, logo, kontaktoplysninger og visuelle identitet.
I disse e-mails påstås det, at modtageren har brugt ophavsretligt beskyttet materiale fra Influentials. Derefter kræves der handling inden for en bestemt frist, og modtageren bedes åbne et vedhæftet dokument med påstået bevismateriale. Herunder ses to eksempler på disse falske e-mails:


Beskederne kommer ikke fra Influentials
Influentials sender ikke den slags meddelelser fra en såkaldt "afdeling for immaterielle rettigheder" og beder aldrig modtagere om at åbne vedhæftede filer eller downloade dokumenter via en uventet e-mail.
Har du modtaget sådan en e-mail?
Klik ikke på links, og åbn ikke vedhæftede filer. Svar ikke afsenderen, og del ikke personlige oplysninger, adgangskoder eller loginkoder. Markér beskeden som phishing, og slet den derefter fra din indbakke.
Er du i tvivl om, hvorvidt en besked virkelig kommer fra Influentials? Kontakt os direkte på: hello@influentials.com
